At vinde den pris de kæmpede efter – en forgængelig blomsterkrans, sammen med skarens bifald, - blev betragte som den højeste ære. Hvis der kunne holdes så meget ud, udvises så megen selvfornægtelse, i håb om at vinde en så værdiløs pris, som kun den bedste kunne opnå, hvor meget større offer, hvor meget mere selvfornægtelse, for en ufordærvelig krone, og for evigt liv!