Da disse unge blev uddannet til at “lære dem kaldæernes skrift og tungemål”, så de kunne ”træde i kongens tjeneste;” fik de udpeget en daglig adgang til kongens bord, både mad og vin. ”Men Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin kongen drak; derfor bad han overhofmesteren om at blive fri for at gøre sig uren dermed.” [Se Daniel 1.]