Fristelsens kraft til at give efter for appetitten kan kun måles ved den uudtrykkelig pine vor Genløser havde i den lange faste i ørknen. Han vidste at det var skæbnesvanger for menneskets klarhed over hellige ting, og ikke kunne se disse, hvis han gav efter for en forvansket appetit. Adam faldt fordi han gav efter for appetitten; Kristus vandt sejr ved at fornægte appetitten. Og vor eneste håb for at genvinde Eden er ved fast selvkontrol. Hvis magten over en føjet appetit var så stærk over slægten, at Guds guddommelige søn, kunne bryde dets greb for menneskets skyl, for menneskets skyld, og kunne klare det i næsten seks uger, hvilket arbejde har den kristne så ikke! Hvor stor en kamp var det ikke at han vandt sejr. Ved hjælp af Guddommelig kraft, hvor de hårdeste fristelser Satan kunne finde på blev modstået, vil det også kunne lykkes helt for ham, i hans krig imod ondt, og til sidst bære sejrskransen i Guds rige.