Siden den første overgivelse til appetitten, har menneskene blevet mere og mere magelige, indtil helbredet er blevet ofret på appetittens alter. Beboerne i verden før syndfloden spiste og drak uden mådehold. De vil have kød at spise, selvom Gud den gang ikke havde givet lov at spise dyremad. De spiste og drag indtil deres eftergivne fordærvede appetit ikke kender grænser, og de blev så fordærvede at Gud ikke bære over dem længere. Deres vredesbæger var fyldt, og han rensede jorden for sin moralurenhed ved en vandflod.