Alle forældrenes handlinger tæller på deres børns fremtid. Når de bruger tid og penge på ydre besmykkelser, og stille en fordærvet appetit, opelsker de vaner for forfængelighed, selviskhed og lyster hos børnene. Mødre beklager sig ovre at være bebyrdet med bekymringer og arbejde, så de ikke har tid til at instruere deres små, og føle med dem i deres skuffelser og prøvelser. Unge hjerter ynkes over sympati og ømhed, og hvis de ikke får den fra deres forældre, vil de søge den fra kilder som både bringer sind og moral i fare. Jeg har hørt mødre nægte deres børn nogle uskyldige fornøjelser, af mangel på tid og omtanke, medens deres travle fingre og trætte øjne engagerer sig flittig over nogle unødige smykkestykker, noget som kun tjener til forfængelighed og luksus hos deres børn. ”Træet bøjer sig som den lille gren er bøjet.” Idet børn nærmer sig mandom og kvindedom, bærer lektierne fugt i stolthed og moralsk værdiløshed. Forældrene beklager børnenes fejl, men er blinde for at de kun høster afgrøden af de frø de selv har udsået.