Der er brug for alle de lektier jeg har talt om i denne artikel. Hvis man tager sig ordentlig i agt for dem, vil de være et bolværk som bevarer vore børn mod de onder der oversvømmer verden. Vi ønsker mådeholdenhed på vore bord. Vi ønsker hvor Gudsgiven sollys og himlens rene luft bydes velkommen. Vi ønsker en glad og lykkelig indflydelse i vore hjem. Vi må opdyrke nyttige vaner til vore bøn, og vi må instruere dem i Guds ting. Det koster noget at gøre alt dette. Det koster bønner og tårer, og en tålmodig og ofte gentaget belæring. Nogle gange skal vi være kløgtige for at vide hvad vi skal gøre; men vi kan tage børnene til Gud i vore bønner, bede for at de afholdes fra ondt, og bede: ”Gør nu dit arbejde Herre; blødgør og underlæg vore børns hjerter.” Og han vil høre os. Han lytter til grådkvaldte og forgræmmede mødres bønner. Da Kristus var på jorden, bragte bebyrdede mødre deres børn til ham; de mente at hvis han ville lægge sine hænder på dem, ville de få bedre mod til at opdrage dem, sådan som de burde bør. Frelseren vidste hvorfor disse mødre kom til ham med deres små, og han irettesatte disciplene, som ville holde dem borte, og sagde: ”Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.” [Mark 10,14.] Jesus elsker disse små, og han våger for at se hvordan forældrene gør deres arbejde.