Jesus reproved self-indulgence in all its forms, yet He was social in His nature. He accepted the hospitality of all classes, visiting the homes 151 of the rich and the poor, the learned and the ignorant, and seeking to elevate their thoughts from questions of commonplace life to those things that are spiritual and eternal. He gave no license to dissipation, and no shadow of worldly levity marred His conduct; yet He found pleasure in scenes of innocent happiness, and by His presence sanctioned the social gathering. A Jewish marriage was an impressive occasion, and its joy was not displeasing to the Son of man. By attending this feast, Jesus honored marriage as a divine institution.

Jesus dadlede nydelsessyge under alle skikkelser, men alligevel var han socialt indstillet. Han tog imod gæstfrihed fra alle samfundsklasser, han besøgte de ringes og de fattiges hjem, både de lærdes og de uvidendes, og søgte at højne deres tankegang fra dagliglivets spørgsmål til det, der er åndeligt og evigt. Han gav ikke sit minde til udsvævelser, og ikke en skygge af verdslig letsindighed skæmmede hans optræden; men dog glædede han sig over uskyldige og glade oplevelser og gav ved sin tilstedeværelse sit minde til selskabelige sammenkomster. Et jødisk bryllup var en betagende begivenhed, og den glæde, der fulgte med, mishagede ikke Menneskesønnen. Ved at være til stede ved denne fest ærede Jesus ægteskabet som en guddommelig indstiftelse.