He who blessed the nobleman at Capernaum is just as desirous of blessing us. But like the afflicted father, we are often led to seek Jesus by the desire for some earthly good; and upon the granting of our request we rest our confidence in His love. The Saviour longs to give us a greater blessing than we ask; and He delays the answer to our request that He may show us the evil of our own hearts, and our deep need of His grace. He desires us to renounce the selfishness that leads us to seek Him. Confessing our helplessness and bitter need, we are to trust ourselves wholly to His love.

Han, som velsignede embedsmanden i Kapernaum, er lige så længselsfuld efter at velsigne os. Men ligesom den sørgende fader lader vi os ofte forlede til at søge Jesus på grund af ønsket om et eller andet jordisk gode, og vor tillid til hans kærlighed er afhængig af, om vi får vor bøn opfyldt. Frelseren længes efter at give os en større velsignelse end den, vi beder om, og han tøver med at besvare vor bøn for at kunne vise os, hvor onde vore hjerter er, og i hvor høj grad vi trænger til hans nåde. Han vil, at vi skal give afkald på den selviskhed, der får os til at søge ham. Når vi bekender vor hjælpeløshed og vor bitre nød, skal vi helt overgive os til hans kærlighed.