Jesus claimed equal rights with God in doing a work equally sacred, and of the same character with that which engaged the Father in heaven. But the Pharisees were still more incensed. He had not only broken the law, according to their understanding, but in calling God "His own Father" had declared Himself equal with God. John 5:18, R. V.

Kravene til Gud er endog større på sabbatsdagen end på nogen af de andre dage. Så forlader hans folk deres sædvanlige beskæftigelser og tilbringer tiden med meditation og tilbedelse. De beder ham om mere på sabbatten end på de andre dage. De forlanger hans særlige opmærksomhed. De kræver hans største velsignelser. Gud afventer ikke, at sabbatten skal være til ende, før han opfylder disse bønner. Himmelens gerning standser aldrig, og mennesker burde aldrig hvile i stedet for at gøre noget godt. Det er ikke tanken, at sabbatten skal være en tid med unyttig uvirksomhed. Loven forbyder verdsligt arbejde på Herrens hviledag; det hårde arbejde, der tjener til livets ophold, må standse; intet arbejde for verdslig fornøjelse eller fordel er tilladeligt på denne dag. Men ligesom Gud hørte op med sit skaberværk og hvilede på sabbatsdagen og velsignede den, sådan skal mennesker forlade det daglige livs beskæftigelser og vie disse hellige timer til sund hvile, til tilbedelse og fromme gerninger. Kristi gerning med at helbrede de syge var i fuldkommen overensstemmelse med loven. Den ærede sabbatten.