"Verily I say unto you, Among them that are born of women there hath not risen a greater than John the Baptist." In the announcement to Zacharias before the birth of John, the angel had declared, "He shall be great in the sight of the Lord." Luke 1:15. In the estimation of Heaven, what is it that constitutes greatness? Not that which the world accounts greatness; not wealth, or rank, or noble descent, or intellectual gifts, in themselves considered. If intellectual greatness, apart from any higher consideration, is worthy of honor, then our homage is due to Satan, whose intellectual power no man has ever equaled. But when perverted to self-serving, the greater the gift, the greater curse it becomes. It is moral worth that God values. Love and purity are the attributes He prizes most. John was great in the sight of the Lord, when, before the messengers from the Sanhedrin, before the people, and before his own disciples, he refrained from seeking honor for himself, but pointed all to Jesus as the Promised One. His unselfish joy in the ministry of Christ presents the highest type of nobility ever revealed in man.

Jeg siger jer: blandt kvindefødte er ingen større end Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han. Ved den bebudelse, Zakarias modtog før Johannes' fødsel, havde engelen sagt: Han skal blive stor i Herrens øjne. Luk. 1,15. Hvad er det, der bevirker storhed efter Himmelens skøn? Ikke det, som verden regner for storhed; ikke rigdom eller rang eller fornem byrd eller forstandsmæssig begavelse, efter hvad disse ting er i sig selv. Hvis forstandsmæssig storhed, bortset fra ethvert højere hensyn, er noget, som fortjener at æres, så er det Satan, vi skylder vor hyldest, thi intet menneske er nogensinde nået op til hans intellektuelle evner. Men jo større gaven er, jo større bliver dens forbandelse, hvis den forvanskes til at tjene os selv. Det er den moralske værd, Gud værdsætter. Kærlighed og renhed er de egenskaber, han sætter højest. Johannes var stor i Herrens øjne, da han over for rådets udsendinge, over for folket og over for sine egne disciple afholdt sig fra at søge sin egen ære, men viste hen til Jesus som den Forjættede. Hans uselviske glæde ved at tjene Kristus er et billede på den højeste form for et ædelt sind, der nogensinde har åbenbaret sig i et menneske.