God never leads His children otherwise than they would choose to be led, if they could see the end from the beginning, and discern the glory 225 of the purpose which they are fulfilling as co-workers with Him. Not Enoch, who was translated to heaven, not Elijah, who ascended in a chariot of fire, was greater or more honored than John the Baptist, who perished alone in the dungeon. "Unto you it is given in the behalf of Christ, not only to believe on Him, but also to suffer for His sake." Phil. 1:29. And of all the gifts that Heaven can bestow upon men, fellowship with Christ in His sufferings is the most weighty trust and the highest honor.

Gud fører aldrig sine børn anderledes, end de ville vælge at blive ført, hvis de fra begyndelsen kunne se afslutningen og skimte herligheden i det formål, de fuldfører som hans medarbejdere. Hverken Enok, der blev optaget til Himmelen, eller Elias, der steg op i en ildvogn, blev der vist større ære end Johannes Døber, der omkom alene i et fangehul. "Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld." Fil. 1,29. Og af alle de gaver, som Himmelen kan skænke mennesker, er fællesskabet med Kristus i hans lidelser den allerstørste tillid og den højeste ære.