Again as they listened to His words the Nazarenes were moved by the Divine Spirit. But even now they would not admit that this Man, who had been brought up among them, was other or greater than themselves. Still there rankled the bitter memory that while He had claimed for Himself to be the Promised One, He had really denied them a place with Israel; for He had shown them to be less worthy of God's favor than a heathen man and woman. Hence though they questioned, "Whence hath this Man this wisdom, and these mighty works?" they would not receive Him as the Christ of God. Because of their unbelief, the Saviour could not work many miracles among them. Only a few hearts were open to His blessing, and reluctantly He departed, never to return.


Den Store Mester kapitel 24. 155.     Fra side 241 i den engelske udgave.tilbage

"Er han ikke tømmermandens søn"

Da nazaræerne atter lyttede til hans ord, rørte Helligånden ved deres hjerter. Men selv nu ville de ikke indrømme, at denne mand, som var vokset op iblandt dem, var noget andet eller større end de selv. Stadig nagedes de af den bitre erindring om, at medens han selv hævdede at være den Forjættede, så havde han i virkeligheden nægtet dem en plads i Israel, for han havde vist dem, at de var mindre værdige til Guds velbehag end en hedensk mand eller kvinde. Skønt de spurgte: "Hvorfra har denne mand denne visdom og disse kraftige gerninger?" så ville de derfor ikke tage imod ham som Guds Kristus. På grund af deres vantro kunne Frelseren ikke gøre mange undergerninger iblandt dem. Kun nogle få sjæle var modtagelige for hans velsignelse, og modstræbende drog han derfra for aldrig mere at vende tilbage.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.