The event justified Christ's warning. A multitude of people had witnessed the healing of the leper, and they were eager to learn of the priests' decision. When the man returned to his friends, there was great 265 excitement. Notwithstanding the caution of Jesus, the man made no further effort to conceal the fact of his cure. It would indeed have been impossible to conceal it, but the leper published the matter abroad. Conceiving that it was only the modesty of Jesus which laid this restriction upon him, he went about proclaiming the power of this Great Healer. He did not understand that every such manifestation made the priests and elders more determined to destroy Jesus. The restored man felt that the boon of health was very precious. He rejoiced in the vigor of manhood, and in his restoration to his family and society, and felt it impossible to refrain from giving glory to the Physician who had made him whole. But his act in blazing abroad the matter resulted in hindering the Saviour's work. It caused the people to flock to Him in such multitudes that He was forced for a time to cease His labors.

Hvad der skete, viste, at Kristi advarsel var velbegrundet. En mængde mennesker havde været vidne til den spedalskes helbredelse, og de var spændt på at høre præsternes afgørelse. Da manden vendte tilbage til sine venner, var der megen ophidselse. På trods af Jesu forsigtighedsregel havde manden ikke gjort sig videre anstrengelser for at skjule, hvordan han var blevet helbredt. Det ville i virkeligheden også have været umuligt at skjule det, men den spedalske bekendtgjort det vidt og bredt. Han havde den opfattelse, at det var af lutter beskedenhed, at Jesus havde indskærpet ham dette forbehold, og derfor gik han omkring og kundgjorde den store læges kraft. Han forstod ikke, at enhver sådan tilkendegivelse gjorde præsterne og de ældste mere fast besluttede på at tilintetgøre Jesus. Den helbredte mand følte, hvor dyrebar sundheden var. Han frydede sig over sin livskraft og ved at være genforenet med sin familie og sin vennekreds og syntes, det var umuligt ikke at give æren til den læge, der havde givet ham sundheden. Men det, at han bekendtgjorde sagen alle vegne, bevirkede, at Frelserens gerning blev hindret. Det blev årsag til, at folket flokkedes om ham i så store skarer, at han blev tvunget til for en tid at holde op med sin virksomhed.