Every act of Christ's ministry was far-reaching in its purpose. It comprehended more than appeared in the act itself. So in the case of the leper. While Jesus ministered to all who came unto Him, He yearned to bless those who came not. While He drew the publicans, the heathen, and the Samaritans, He longed to reach the priests and teachers who were shut in by prejudice and tradition. He left untried no means by which they might be reached. In sending the healed leper to the priests, He gave them a testimony calculated to disarm their prejudices.

Enhver handling under Kristi gerning havde vidtrækkende følger. Den indbefattede mere, end der viste sig ved selve handlingen. På samme måde i den spedalskes tilfælde. Mens Jesus ydede hjælp til alle, der kom til ham, higede han efter at blive til velsignelse for dem, der ikke kom. Mens han drog tolderne, hedningerne og samaritanerne til sig, længtes han efter at nå præsterne og lærerne, der var stængt inde af fordomme og overleveringer. Han lod intet middel være uforsøgt, ved hvilket de måske kunne nås. Ved at sende den helbredte spedalske hen til præsterne gav han disse et vidnesbyrd, som var beregnet til at afvæbne deres fordomme.