In the region of Christ's ministry, there were many of these sufferers, and the news of His work reached them, kindling a gleam of hope. But since the days of Elisha the prophet, such a thing had never been known 263 as the cleansing of one upon whom this disease had fastened. They dared not expect Jesus to do for them what He had never done for any man. There was one, however, in whose heart faith began to spring up. Yet the man knew not how to reach Jesus. Debarred as he was from contact with his fellow men, how could he present himself to the Healer? And he questioned if Christ would heal

I den del af landet, hvor Kristus havde sin virksomhed, var der mange af disse lidende mennesker, og rygtet om hans gerning nåede til dem og vakte et glimt af håb. Men siden profeten Elisas tid var der aldrig hændt noget i retning af helbredelse af én, som var ramt af denne sygdom. De vovede ikke at vente, at Jesus skulle gøre noget for dem, som han endnu aldrig havde gjort for noget menneske. Der var imidlertid én, i hvis hjerte troen begyndte at udfolde sig. Dog vidste denne mand ikke, hvordan han skulle komme i forbindelse med Jesus. Afskåret som han var fra forbindelse med sine medmennesker, hvordan skulle han kunne fremstille sig for den store læge? Og han tvivlede også om, at Kristus ville helbrede ham. Ville han mon nedlade sig til at lægge mærke til én, som man mente var ramt af Guds dom? Ville han mon ikke ligesom farisæerne og endog lægerne udtale en forbandelse over ham og true ham til at flygte bort fra menneskers boliger? Han tænkte på alt det, man havde fortalt ham om Jesus. Ikke en eneste, der havde søgt hans hjælp, var blevet vist bort. Den ulykkelige mand besluttede at opsøge Frelseren. Skønt han var lukket ude fra byerne, kunne det jo tænkes, at han kunne komme til at krydse Jesu vej ved bjergstierne eller finde ham, når han lærte folket uden for byerne. Vanskelighederne var store, men dette var hans eneste håb.