The leper is guided to the Saviour. Jesus is teaching beside the lake, and the people are gathered about Him. Standing afar off, the leper catches a few words from the Saviour's lips. He sees Him laying His hands upon the sick. He sees the lame, the blind, the paralytic, and those dying of various maladies rise up in health, praising God for their deliverance. Faith strengthens in his heart. He draws nearer and yet nearer to the gathered throng. The restrictions laid upon him, the safety of the people, and the fear with which all men regard him are forgotten. He thinks only of the blessed hope of healing.

Den spedalske bliver ledet hen til Frelseren. Jesus taler ved søens bred, og folket er forsamlet om ham. Den spedalske, som står langt borte, opfatter nogle få af Frelserens ord. Han ser ham lægge sine hænder på de syge. Han ser de halte, de blinde, de lamme og dem, der var dødssyge af forskellige sygdomme, rejse sig op som sunde og prise Gud for helbredelse. Hans tro bliver stærkere. Han nærmer sig mere og mere til den forsamlede mængde. Han glemmer de forsigtighedsregler, som er ham påbudt, glemmer folkets sikkerhed og den frygt, hvormed alle mennesker ser på ham. Han tænker kun på helbredelsens salige håb.