As His representatives among men, Christ does not choose angels who have never fallen, but human beings, men of like passions with those they seek to save. Christ took upon Himself humanity, that He might reach humanity. Divinity needed humanity; for it required both the divine and the human to bring salvation to the world. Divinity needed humanity, that humanity might afford a channel of communication between God and man. So with the servants and messengers of Christ. Man needs a power outside of and beyond himself, to restore him to the likeness of God, and enable him to do the work of God; but this 297 does not make the human agency unessential. Humanity lays hold upon divine power, Christ dwells in the heart by faith; and through co-operation with the divine, the power of man becomes efficient for good.

Jesus valgte ikke engle, der aldrig havde syndet, til sine repræsentanter blandt mennesker; han valgte mennesker mænd med de samme lidenskaber som dem, de søgte at frelse. Kristus påtog sig selv menneske skikkelse for at kunne nå ud til mennesker. Guddommen havde selv brug for menneskeheden, for der krævedes både det guddommelige og det menneskelige for at bringe frelse til verden. Guddommen havde brug for mennesker, for at mennesker kunne blive et forbindelsesled mellem Gud og mennesket. Således også med Kristi sendebud. Mennesket trænger til en kraft uden for sig selv, hvis det skal genvinde ligheden med Gud og blive i stand til at udrette Guds gerning; men dette gør ikke den menneskelige medvirken til noget uvæsentligt. Menneskeheden kommer i besiddelse af guddommelig kraft, Kristus bor ved troen i hjerterne, og ved at virke sammen med guddommen bliver menneskets kraft dueliggjort til at gøre det gode.