The wondering crowd that pressed close about Christ realized no accession of vital power. But when the suffering woman put forth her hand to touch Him, believing that she would be made whole, she felt the healing virtue. So in spiritual things. To talk of religion in a casual way, to pray without soul hunger and living faith, avails nothing. A nominal faith in Christ, which accepts Him merely as the Saviour of the world, can never bring healing to the soul. The faith that is unto salvation is not a mere intellectual assent to the truth. He who waits for entire knowledge before he will exercise faith, cannot receive blessing from God. It is not enough to believe

Den undrende skare, som flokkedes tæt om Jesus, følte ikke, at der tilflød dem nogen levende kraft. Men da den syge kvinde rakte sin hånd ud for at røre ved ham i forvisning om, at hun ville blive sund, så følte hun den helbredende kraft. Sådan er det også med det åndelige. At tale tilfældigt om religion, at bede uden sjælenød og levende tro nytter ikke noget. En tro blot af navn, der kun tager mod Kristus som verdens Frelser, kan aldrig bringe sjælen helbredelse. Den tro, der virker frelse, er ikke blot en forstandsmæssig anerkendelse af sandheden. Den, som venter på fuldkommen viden, før han vil handle i tro, kan ikke få nogen velsignelse fra Gud. Det er ikke nok at tro noget om Kristus, vi må tro på ham. Den eneste tro, som vil gavne os, er den, der tager imod ham som sin personlige Frelser, og som tilegner sig hans kraft. Mange anser troen for at være en anskuelse. Frelsende tro er en overenskomst, hvorved de, som tager imod Kristus, forener sig i en pagt med Gud. Den ægte tro er liv. En levende tro betyder forøget styrke og fuld tillid, hvorved sjælen bliver til en sejrende kraft.