Peter replied by asking, "Lord, to whom shall we go?" "Thou hast the words of eternal life," he added. "And we believe and are sure that Thou art that Christ, the Son of the living God."

Peter svarede ved at spørge: "Herre! til hvem skal vi gå hen?" Han tilføjede: "Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige." "Til hvem skal vi gå hen?" Israels lærere var slaver af formalismen. Farisæerne og saddukæerne lå bestandig i strid med hinanden. At forlade Jesus ville sige at falde i hænderne på dem, der holdt strengt på former og ceremonier, og ærgerrige mænd, der søgte deres egen ære. Siden disciplene havde taget imod Kristus, havde de oplevet mere fred og glæde end i hele deres tidligere liv. Hvor skulle de så kunne vende tilbage til dem, der havde spottet og forfulgt syndernes ven? De havde længe ventet Messias. Nu var han kommet, og de kunne ikke vende sig bort fra ham til dem, der stræbte ham efter livet, og som havde forfulgt dem, fordi de var hans disciple.