The multitude looked on with bated breath, the father in an agony of hope and fear. Jesus asked, "How long is it ago since this came unto him?" The father told the story of long years of suffering, and then, as if he could endure no more, exclaimed, "If Thou canst do anything, have compassion on us, and help us." "If Thou canst!" Even now the father questioned the power of Christ. Jesus answers, "If thou canst believe, all things are possible to him that believeth." There is no lack of power on the part of Christ; the healing of the son depends upon the father's faith. With a burst of tears, realizing his own weakness, the father casts himself upon Christ's mercy, with the cry, "Lord, I believe; help Thou mine unbelief."

Skaren så til med tilbageholdt åndedræt og faderen i en tilstand af kval mellem håb og frygt. Jesus spurgte: "Hvor lang tid har han haft det sådan?" Faderen fortalte om de mange års lidelse, og som om han nu ikke kunne udholde mere, udbrød han: "Men hvis du formår noget, så forbarm dig over os og hjælp os." "Hvis du formår!" Selv nu tvivlede faderen om Kristi magt. Jesus svarer ham: "Hvis du formår! alt er muligt for den,der tror." Fra Kristi side er der ingen mangel på magt. Sønnens helbredelse er afhængig af faderens tro. Grådkvalt og i følelsen af sin egen svaghed overgiver faderen sig til Kristi barmhjertighed og råber: "Jeg tror, hjælp min vantro!"