Day after day He taught the people, until the last, "that great day of the feast." The morning of this day found the people wearied from the long season of festivity. Suddenly Jesus lifted up His voice, in tones that rang through the courts of the temple: "If any man thirst, let him come unto Me, and drink. He that believeth on Me, as the scripture hath said, out of his belly shall flow rivers of living water." The condition of the people made this appeal very forcible. They had been engaged in a continued scene of pomp and festivity, their eyes had been dazzled with light and color, and their ears regaled with the richest music; but there had been nothing in all this round of ceremonies to meet the wants of the spirit, nothing to 454 satisfy the thirst of the soul for that which perishes not. Jesus invited them to come and drink of the fountain of life, of that which would be in them a well of water, springing up unto everlasting life.

Dag efter dag lærte han folket, indtil "den sidste og store højtidsdag". Om morgenen denne dag var folket blevet træt af de mange festligheder. Pludselig hævede Jesus sin røst og råbte, så det gav genlyd i tempelgårdene: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke! Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som Skriften har sagt, rinde strømme af levende vand." Folkets tilstand gjorde denne henvendelse meget virkningsfuld. De havde været optagne af et fortsat skue af pragt og festlighed, deres øjne havde været blændede af lys og farver, og deres øren var blevet frydet med den rigeste musik; men i hele denne rækkefølge af ceremonier havde der ikke været noget, der kunne mætte sjælens længsel, intet, der kunne stille sjælens tørst efter det, som ikke dør. Jesus indbød dem til at komme og drikke af livets kilde, af den, som i dem ville blive et kildevæld til evigt liv.