Hardened as were their hearts, they were melted by His words. While He was speaking in the temple court, they had lingered near, to catch something that might be turned against Him. But as they listened, the purpose for which they had been sent was forgotten. They stood as men entranced. Christ revealed Himself to their souls. They saw that which priests and rulers would not see,--humanity flooded with the glory of divinity. They returned, so filled with this thought, so impressed by His words, that to the inquiry, "Why have ye not brought Him?" they could only reply, "Never man spake like this Man."


Den Store Mester kapitel 50. 312.     Fra side 459 i den engelske udgave.tilbage

Midt iblandt snarer.

Så forhærdede som de var, så lod de sig dog bevæge ved hans ord. Medens han talte i tempelgården, havde de stået i nærheden for at kunne opsnappe noget, som kunne anvendes imod ham. Men medens de lyttede, havde de glemt, af hvilken grund de var blevet udsendt. De stod som tryllebundne. Kristus åbenbarede sig for deres sjæle. De så det, som præsterne og rådsherrerne ikke ville se: et menneske, der lyste af guddommelig herlighed. Da de vendte tilbage, var de så opfyldte af hans tanker, så betagne af hans ord, at de til spørgsmålet: "Hvorfor har I ikke ført ham med?" kun kunne svare: "Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.