Abraham had greatly desired to see the promised Saviour. He offered up the most earnest prayer that before his death he might behold the Messiah. And he saw Christ. A supernatural light was given him, and he acknowledged Christ's divine character. He saw His day, and was glad. He was given a view of the divine sacrifice for sin. Of this sacrifice he had an illustration in his own experience. The command came to him, "Take now thy son, thine only son Isaac, whom thou lovest, . . . and offer him . . . for a burnt offering." Gen. 22:2. 469 Upon the altar of sacrifice he laid the son of promise, the son in whom his hopes were centered. Then as he waited beside the altar with knife upraised to obey God, he heard a voice from heaven saying, "Lay not thine hand upon the lad, neither do thou anything unto him: for now I know that thou fearest God, seeing thou hast not withheld thy son, thine only son from Me." Gen. 22:12. This terrible ordeal was imposed upon Abraham that he might see the day of Christ, and realize the great love of God for the world, so great that to raise it from its degradation, He gave His only-begotten Son to a most shameful death.

Det havde været Abrahams store ønske at komme til at se den forjættede Frelser. Han opsendte den inderligste bøn om, at han før sin død måtte få Messias at se. Og han så Kristus. Der blev givet ham et overmenneskeligt lys, og han erkendte Kristi guddommelige karakter. Han så hans dag og glædede sig. Han fik et indblik i det guddommelige offer for synden. Gennem sine egne erfaringer havde han fået et eksempel på dette offer. Han fik denne befaling: Tag din søn Isak, din eneste, ham, du elsker, ..... og bring ham ..... som brændoffer. 1Mos. 22,2. På brændofferalteret lagde han forjættelsens søn, som var midtpunkt for alt hans håb. Da han derefter ventede ved siden af alteret med kniven hævet for at adlyde Gud, hørte han en røst fra himmelen, som sagde: Ræk ikke din hånd ud mod drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din søn, din eneste, for mig. 1Mos. 22,12. Abraham blev udsat for denne frygtelige prøve, for at han kunne komme til at se Kristi dag og erkende Guds store kærlighed til verden, en kærlighed så stor, at Gud for at oprejse verden fra dens nedværdigelse hengav sin enbårne Søn til den skændigste død.