It was generally believed by the Jews that sin is punished in this life. Every affliction was regarded as the penalty of some wrongdoing, either of the sufferer himself or of his parents. It is true that all suffering results from the transgression of God's law, but this truth had become perverted. Satan, the author of sin and all its results, had led men to look upon disease and death as proceeding from God,--as punishment arbitrarily inflicted on account of sin. Hence one upon whom some great affliction or calamity had fallen had the additional burden of being regarded as a great sinner.

Det var den almindelige tro blandt jødefolket, at synden bliver straffet her i livet. Enhver sygdom blev betragtet som straf for en eller anden misgerning, som var begået enten af den lidende selv eller af hans forældre. Det er sandt, at al lidelse er en følge af overtrædelse af Guds lov, men denne sandhed var blevet forvansket. Satan, som er ophavet til al synd og alle dens følger, havde fået mennesker til at betragte sygdom og død som noget, der stammede fra Gud, som en straf, der vilkårligt blev tildelt på grund af synd. Derfor måtte den, der blev ramt af en eller anden stor sorg eller ulykke, i tilgift bære den byrde at blive betragtet som en stor synder.