It was morning; the sun had just risen above the Mount of Olives, and its rays fell with dazzling brightness on the marble palaces, and 464 lighted up the gold of the temple walls, when Jesus, pointing to it, said, "I am the light of the world."

Det var morgen. Solen var lige stået op over Oliebjerget, og dens stråler faldt med blændende klarhed over marmorpaladserne og fik guldet på tempelmurene til at funkle, da Jesus, mens han pegede på dette, sagde: "Jeg er verdens lys." Disse ord blev længe efter gengivet i dette vidunderlige sted i Bibelen af en, som selv havde lyttet til dem: "I det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det." Det sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden." Joh. 1,4-5 og 9. Og længe efter, at Jesus var blevet optaget til Himmelen, skrev også Peter under Guds Ånds inspiration og mindede om det symbol, Kristus havde brugt: "Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter " 2Pet. 1,19.