As the disciples searched the prophecies that testified of Christ, they were brought into fellowship with the Deity, and learned of Him who had ascended to heaven to complete the work He had begun on earth. They recognized the fact that in Him dwelt knowledge which no human being, unaided by divine agency, could comprehend. They needed the help of Him whom kings, prophets, and righteous men had foretold. With amazement they read and reread the prophetic delineations of His character and work. How dimly had they comprehended the prophetic scriptures! how slow they had been in taking in the great truths which testified of Christ! Looking upon Him in His humiliation, as He walked a man among men, they had not understood the mystery of His incarnation, the dual character of His nature. Their eyes were holden, so that they did not fully recognize divinity in humanity. But after they were illuminated by the Holy Spirit, how they longed to see Him again, and to place themselves at His feet! How they wished that they might come to Him, and have Him explain the scriptures which they could not comprehend! How attentively would they listen to His words! What had Christ meant when He said, "I have yet many things to say unto you, but ye cannot bear them now"? John 16:12. How eager they were to know it all! They grieved that their faith had been so 508 feeble, that their ideas had been so wide of the mark, that they had so failed of comprehending the reality.


Den Store Mester kapitel 55. 346.     Fra side 507 i den engelske udgave.tilbage

Ikke med ydre pragt.

Medens disciplene granskede de profetier, der vidnede om Kristus, kom de i samfund med selve guddommen og lærte af ham, der var steget op til Himmelen, at fuldende det værk, han havde begyndt på jorden. De erkendte, at der i ham boede en visdom, som intet menneske kunne forstå uden guddommelig hjælp. De trængte til hjælp fra ham, som konger, profeter og retfærdige mænd havde vidnet om. Med undren læste de atter og atter de profetiske skildringer af hans personlighed og gerning. Hvor havde de dog i ringe grad forstået de profetiske skrifter! Hvor havde de været langsomme til at opfatte de store sandheder, som vidnede om Kristus! Når de tænkte tilbage på hans ydmygelse, medens han vandrede blandt mennesker, så havde de ikke forstået det hemmelighedsfulde ved hans legemliggørelse som menneske, ved hans naturs dobbeltsidighed. Deres øjne var tillukkede, så de ikke fuldt ud havde erkendt guddommen i menneskeskikkelse. Men efter at de havde fået Helligåndens lys, hvor længtes de så efter at se ham igen og kaste sig ned for hans fod! Hvor de ønskede, at de kunne komme til ham og få ham til at udlægge de steder i Skriften, som de ikke kunne forstå! Hvor ville de ikke lytte opmærksomt til hans ord! Hvad havde Kristus mon ment, dengang han sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu"? Joh. 16,12. Hvor de higede efter at kende det alt sammen! De sørgede over, at deres tro havde været så svag, at deres forestillinger havde været så langt ved siden af, at de i den grad var gået glip af at forstå det væsentlige.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.