Above the clamor of priests and rabbis and the shouts of welcome from the multitude, that unuttered desire of the chief publican spoke to the heart of Jesus. Suddenly, just beneath the fig tree, a group halts, the company before and behind come to a standstill, and One looks upward whose glance seems to read the soul. Almost doubting his senses, 554 the man in the tree hears the words, "Zacchaeus, make haste, and come down; for today I must abide at thy house."

Hen over præsternes og de skriftkloges højrøstede misfornøjelse og mængdens velkomstråb lød overtolderens uudtalte ønske for Jesu hjerte. Pludselig standser en lille flok mennesker lige neden under figentræet, skaren foran og bag ved går i stå, og der er en, som ser der op, og hvis blik synes at læse sjælens tanker. Næsten i tvivl om, at det kan være muligt, hører manden i træet disse ord: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi i dag bør jeg tage ind i dit hus."