The multitude give way, and Zacchaeus, walking as in a dream, leads the way toward his own home. But the rabbis look on with scowling faces, and murmur in discontent and scorn, "that He was gone to be guest with a man that is a sinner."

Skaren viger til side, og Zakæus, der går som i drømme, viser vej til sit eget hjem. Men de skriftkloge ser til med skulende blikke, medens de vredt og foragteligt mumler: "Han er taget ind som gæst hos en syndig mand." Zakæus havde været overvældet, forbavset og målløs over Kristi kærlighed og over, at han nedlod sig til at have med ham at gøre, som var så uværdig. Nu løsner kærligheden og loyaliteten over for hans nyligt fundne Mester hans tungebånd. Han vil offentlig bekendtgøre sin tro og sin omvendelse.