The priests were greatly rejoiced. These leaders of Israel had been given the privilege of receiving Christ as their Saviour, without money and without price. But they refused the precious gift offered them in the most tender spirit of constraining love. They refused to accept that salvation which is of more value than gold, and bought their Lord for thirty pieces of silver. Judas had indulged avarice until it overpowered every good trait of his character. He grudged the offering made to Jesus. His heart burned with envy that the Saviour should be the recipient of a gift suitable for the monarchs of the earth. For a sum far less than the box of ointment cost, he betrayed his Lord.

Præsterne blev meget glade. Disse Israels ledende mænd havde som gave fået den forrettighed at tage imod Kristus som deres Frelser, uden penge og uden betaling. Men de afslog at tage imod den dyrebare gave, der blev tilbudt dem med den mest indtrængende kærlighed og i den mildeste ånd. De nægtede at tage imod den frelse, der er mere værd end guld, og de købte deres Herre for tredive sølvpenge. Judas havde dyrket ærgerrigheden, indtil den tog magten over hvert ædelt karaktertræk hos ham. Han blev vred på grund af det offer, som blev bragt Jesus. Hans hjerte brændte af misundelse over, at Frelseren modtog en gave, som passede sig for jordens konger. Han forrådte sin Herre for en sum, som var langt mindre end prisen for krukken med salve.