The words spoken in indignation, "To what purpose is this waste?" brought vividly before Christ the greatest sacrifice ever made,--the gift of Himself as the propitiation for a lost world. The Lord would be so bountiful to His human family that it could not be said of Him that He could do more. In the gift of Jesus, God gave all heaven. From a human point of view, such a sacrifice was a wanton waste. To human reasoning the whole plan of salvation is a waste of mercies and resources. Self-denial and wholehearted sacrifice meet us everywhere. Well may the heavenly host look with amazement upon the human family who refuse to be uplifted and enriched with the boundless love expressed in Christ. Well may they exclaim, Why this great waste?

Disse harmfulde ord: "Hvad skal den ødselhed til?" fremkaldte for Kristi blik det største offer, der nogensinde er blevet bragt, ham selv som gave og som sonoffer for en fortabt verden. Herren ville være så gavmild over for sin menneskelige familie, at det ikke kunne siges om ham, at han kunne gøre mere. Ved at give Jesus gav Gud hele Himmelen. Set fra menneskers synspunkt var dette offer en formålsløs ødselhed. For den menneskelige tanke er hele frelsesplanen en ødslen med barmhjertighed og hjælp. Alle vegne møder vi selvfornægtelse og helhjertet opofrelse. De himmelske hærskarer har grund nok til at se med forundring på menneskeslægten, der nægter at lade sig højne og berige ved den grænseløse kærlighed, der har fået udtryk i Kristus. De har i sandhed grund til at udbryde: "Hvorfor denne store ødselhed?"