The reports carried back to Jerusalem by the visitors to Bethany increased the excitement. The people were eager to see and hear Jesus. There was a general inquiry as to whether Lazarus would accompany Him to Jerusalem, and if the prophet would be crowned king at the Passover. The priests and rulers saw that their hold upon the people was still weakening, and their rage against Jesus grew more bitter. They could hardly wait for the opportunity of removing Him forever from their way. As time passed, they began to fear that after all He might not come to Jerusalem. They remembered how often He had baffled their murderous designs, and they were fearful that He had now read their purposes against Him, and would remain away. They could ill conceal their anxiety, and questioned among themselves, "What think ye, that He will not come to the feast?"

De beretninger, der blev bragt tilbage til Jerusalem af dem, der havde besøgt Betania, forøgede spændingen. Folk var ivrige efter at se og høre Jesus. Der var mange, som spurgte, om Lazarus mon ville ledsage ham til Jerusalem, og om profeten ville blive kronet til konge ved påskefesten. Præsterne og de skriftkloge så, at deres magt over folket stadig blev mindre, og deres had mod Jesus blev bestandig mere bittert. De kunne knap vente, til der viste sig en lejlighed til for stedse at få ham skaffet af vejen. Efterhånden som tiden gik, blev de bange for, at han måske til syvende og sidst slet ikke skulle komme til Jerusalem. De huskede, hvor tit han havde forpurret deres mord planer, og de frygtede for, at han nu havde forstået, hvad de havde i sinde at gøre imod ham, og at han ville holde sig borte. De havde ondt ved at skjule deres frygt, og de spurgte indbyrdes hinanden: "Hvad mener I? Mon han slet ikke kommer til højtiden?"