The next morning the Sanhedrin again considered what course to pursue toward Jesus. Three years before, they had demanded a sign of His Messiahship. Since that time He had wrought mighty works throughout the land. He had healed the sick, miraculously fed thousands of people, walked upon the waves, and spoken peace to the troubled sea. He had repeatedly read the hearts of men as an open book; He had cast out demons, and raised the dead. The rulers had before them the evidences of His Messiahship. They now decided to demand no sign of His authority, but to draw out some admission or declaration by which He might be condemned.

Næste morgen overvejede Sanhedrin atter, hvilken fremgangsmåde man kunne anvende over for Jesus. For tre år siden havde de krævet et tegn på hans Messiasværdighed. Siden da havde han gjort mange kraftige gerninger i hele landet. Han havde helbredt de syge, han havde på underfuld måde mættet tusinder af mennesker, vandret på bølgerne og gjort den oprørte sø rolig. Han havde gentagne gange læst i menneskers hjerter som i en åben bog, han havde uddrevet onde ånder og oprejst de døde. Det var tydeligt bevist, at han var Messias. Nu besluttede de sig til ikke at ville kræve noget tegn på hans myndighed, men at fremkalde en eller anden indrømmelse eller erklæring, hvorefter han kunne dømmes.