With intense interest the multitude awaited the decision. They knew that the priests had professed to accept the ministry of John, and they expected them to acknowledge without a question that he was sent from God. But after conferring secretly together, the priests decided not to commit themselves. Hypocritically professing ignorance, they said, "We cannot tell." "Neither tell I you," said Christ, "by what authority I do these things." Scribes, priests, and rulers were all silenced. Baffled and disappointed, they stood with lowering brows, not daring to press further questions upon Christ. By their cowardice and indecision they had in a great measure forfeited the respect of the people, who now stood by, amused to see these proud, self-righteous men defeated.

Med spændt opmærksomhed afventede mængden deres afgørelse. De vidste, at præsterne havde foregivet at anerkende Johannes virksomhed var menneskeværk, så betænkning ville indrømme, at han var sendt af Gud. Men da præsterne hemmeligt havde drøftet det med hinanden, besluttede de ikke at tage stilling til sagen. Med hyklerisk uvidenhed sagde de: "Vi ved det ikke!" Kristus sagde: "Så siger jeg jer heller ikke, med hvad ret jeg gør dette." De skriftkloge, præsterne og rådsherrerne måtte alle tie. Magtesløse og skuffede stod de der med bøjede hoveder og vovede ikke at påtvinge Kristus flere spørgsmål. Ved deres fejhed og ubeslutsomhed havde de i højeste grad forspildt folkets agtelse, og nu stod disse ved siden af og morede sig over at se disse stolte, selvretfærdige mænd besejrede.