The priests and rulers had listened in silence to Christ's pointed rebukes. They could not refute His charges. But they were only the more determined to entrap Him, and with this object they sent to Him spies, "which should feign themselves just men, that they might take hold of His words, that so they might deliver Him unto the power and authority of the governor." They did not send the old Pharisees whom Jesus had often met, but young men, who were ardent and zealous, and whom, they thought, Christ did not know. These were accompanied by certain of the Herodians, who were to hear Christ's words, that they might testify against Him at His trial. The Pharisees and Herodians had been bitter enemies, but they were now one in enmity to Christ.

Dette kapitel er bygget op over Matt 22,15-46; Mark 12,13-40; Luk 20,20-47
Præsterne og de ældste havde i tavshed lyttet til Kristi hårde irettesættelser. De kunne ikke modbevise hans anklager; men de blev blot endnu mere fast besluttede på at fange ham i ord, og med dette for øje sendte de spioner til ham, "der anstillede sig, som om de var ærlige folk, for at fange ham i ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og landshøvdingens magt". De sendte ikke de gamle farisæere, som Jesu tit havde truffet, men unge mænd, der var nidkære for sagen, og som de mente, at Jesus ikke kendte. De fulgtes med nogle af herodianerne, der også skulle høre Kristi ord, for at de kunne vidne mod ham under forhøret af ham. Farisæerne og herodianerne havde været i bittert fjendskab, men nu var de fælles om deres fjendskab mod Jesus. Det havde altid ophidset farisæerne, at der blev opkrævet skat til romerne. De mente, at det stred imod Guds lav at betale skat. Nu så de her en mulighed for at sætte en fælde for Jesus. Spionerne kom hen til ham, og med tilsyneladende oprigtighed, som om de ønskede at få at vide, hvad der var deres pligt, sagde de: "Mester! vi ved, at du taler og lærer ret og ikke kender til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. Har vi lov til at give kejseren kat eller ej?" Hvis disse ord: "Vi ved, at du taler og lærer ret," havde været ærligt ment, så ville de have været en vidunderlig indrømmelse. Men de blev sagt for at narre, skønt de ikke des mindre bevidnede noget, som var sandhed. Farisæerne vidste godt, at Kristus talte og lærte ret, og de vil blive dømt efter deres egen erklæring.