The Pharisees had ever chafed under the exaction of tribute by the Romans. The payment of tribute they held to be contrary to the law of God. Now they saw opportunity to lay a snare for Jesus. The spies came to Him, and with apparent sincerity, as though desiring to know their duty, said, "Master, we know that Thou sayest and teachest rightly, neither acceptest Thou the person of any, but teachest the way of God truly: is it lawful for us to give tribute unto Caesar, or no?"

Præsterne og de ældste havde i tavshed lyttet til Kristi hårde irettesættelser. De kunne ikke modbevise hans anklager; men de blev blot endnu mere fast besluttede på at fange ham i ord, og med dette for øje sendte de spioner til ham, der anstillede sig, som om de var ærlige folk, for at fange ham i ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og landshøvdingens magt". De sendte ikke de gamle farisæere, som Jesus tit havde truffet, men unge mænd, der var nidkære for sagen, og som de mente, at Jesus ikke kendte. De fulgtes med nogle af herodianerne, der også skulle høre Kristi ord, for at de kunne vidne mod ham under forhøret af ham. Farisæerne og herodianerne havde været i bittert fjendskab, men nu var de fælles om deres fjendskab mod Jesus.