The wisdom of Christ's answer had convicted the scribe. He knew that the Jewish religion consisted in outward ceremonies rather than inward piety. He had some sense of the worthlessness of mere ceremonial offerings, and the faithless shedding of blood for expiation of sin. Love and obedience to God, and unselfish regard for man, appeared to him of more value than all these rites. The readiness of this man to acknowledge the correctness of Christ's reasoning, and his decided and prompt response before the people, manifested a spirit entirely different from that of the priests and rulers. The heart of Jesus went out in pity to the honest scribe who had dared to face the frowns of the priests and the threats of the rulers to speak the convictions of his heart. "And when Jesus saw that he answered discreetly, He said unto him, Thou art not far from the kingdom of God."

Visdommen i Kristi svar havde overbevist denne skriftkloge. Han vidste, at den jødiske gudsdyrkelse mere bestod i ydre ceremonier end i indre fromhed. Han havde til en vis grad forståelse af det værdiløse i kun ceremonielle ofringer og blodsudgydelse til soning af synder, hvis man ikke troede. Kærlighed og lydighed mod Gud og uselvisk hensyntagen til mennesker forekom ham at være af større betydning end alle disse ritualer. Denne mands beredvillighed til at erkende det rigtige i Kristi bevisførelse og hans afgjorte og spontane svar i folkets påhør gav udtryk far en helt anden slags ånd end præsternes og de ældstes. Jesus fik dyb medlidenhed med den ærlige skriftkloge, der havde vovet at udsætte sig for præsternes vrede miner og de ældstes trusler for at tale efter sit hjertes overbevisning. "Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds rige."