It was the last day of Christ's teaching in the temple. Of the vast throngs that were gathered at Jerusalem, the attention of all had been attracted to Him; the people had crowded the temple courts, watching the contest that had been in progress, and they eagerly caught every word that fell from His lips. Never before had such a scene been witnessed. There stood the young Galilean, bearing no earthly honor or royal badge. Surrounding Him were priests in their rich apparel, rulers with robes and badges significant of their exalted station, and scribes with scrolls in their hands, to which they made frequent reference. Jesus stood calmly before them, with the dignity of a king. As one invested with the authority of heaven, He looked unflinchingly upon His adversaries, who had rejected and despised His teachings, and who thirsted for His life. They had assailed Him in great numbers, but their schemes to ensnare and condemn Him had been in vain. Challenge after challenge He had met, presenting the pure, bright truth in contrast to the darkness and errors of the priests and Pharisees. He had set before these leaders their real condition, and the retribution sure to follow persistence in their evil deeds. The warning had been faithfully given. Yet another 611 work remained for Christ to do. Another purpose was still to be accomplished.


Den Store Mester kapitel 67. 415.     Fra side 610 i den engelske udgave.tilbage

Ve over farisæerne .

Dette kapitel er bygget op over Matt 23; Mark 12,41-44; Luk 20,45-47; 21,1-4
Dette var den sidste dag, hvor Kristus lærte i templet. Blandt de store skarer, der var forsamlede i Jerusalem, havde al opmærksomheden samlet sig om ham. Mængden var flokkedes i tempelgårdene og havde overværet den strid, der var gået for sig, og de lyttede spændt til hvert ord, der lød fra hans mund. Der stod denne unge galilæer uden noget ydre tegn på jordisk værdighed eller kongemagt. Rundt omkring ham var der præster i deres rige dragter, rådsherrer i lange kjortler og med syn lige kendetegn på deres høje stilling og skriftkloge med bogruller, som de tit slog op i. Jesus stod ganske roligt foran dem, så værdig som en konge. Som den, der har fået sin myndighed fra Himmelen, betragtede han uforfærdet sine modstandere, der havde forkastet og ringeagtet hans lære, og som stræbte ham efter livet. En mængde af dem havde angrebet ham, men deres planer om at fange ham i ord og få ham dømt havde været frugtesløse. Han havde imødegået den ene udfordring efter den anden og havde forkyndt den rene, klare sandhed i modsætning til præsternes og farisæernes mørke og vildfarelser. Han havde foreholdt disse folkets ledere deres egentlige tilstand, og hvilken gengældelse der ganske sikkert ville blive følgen, hvis de stadig holdt fast ved deres onde gerninger. De var blevet advaret på alle måder. Dog ventede der Kristus endnu en opgave, som skulle udrettes. Endnu et formål måtte opfyldes.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.