To make a show of their piety was their constant aim. Nothing was held too sacred to serve this end. To Moses God had said concerning His commandments, "Thou shalt bind them for a sign upon thine hand, and they shall be as frontlets between thine eyes." Deut. 6:8. These words have a deep meaning. As the word of God is meditated upon and practiced, the whole man will be ennobled. In righteous and merciful dealing, the hands will reveal, as a signet, the principles of God's law. They will be kept clean from bribes, and from all that is corrupt and deceptive. They will be active in works of love and compassion. The eyes, directed toward a noble purpose, will be clear and true. The expressive countenance, the speaking eye, will testify to the blameless character of him who loves and honors the word of God. But by the Jews of Christ's day all this was undiscerned. The command given to Moses was construed into a direction that the precepts of Scripture should be worn upon the person. They were accordingly written upon strips of parchment, and bound in a conspicuous manner about the head and wrists. But this did not cause the law of God to take a firmer hold of the mind and heart. These parchments were worn merely as badges, 613 to attract attention. They were thought to give the wearers an air of devotion which would command the reverence of the people. Jesus struck a blow at this vain pretense:

De stræbte altid efter at stille deres fromhed til skue. Intet var dem for helligt, hvis det kunne tjene til dette formål. Gud havde til Moses sagt med hensyn til sine bud: "Du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande." 5Mos. 6,8. Disse ord havde en dyb betydning. Når man grunder over Guds ord og handler derefter, vil hele mennesket blive højnet derved. Når man handler retfærdigt og barmhjertigt, vil hænderne ligesom et segl åbenbare grundtankerne i Guds lov. De vil blive bevaret fra bestikkelser og fra alt, hvad der er lastefuldt og bedragerisk. De vil få travlt med kærlige og barmhjertige gerninger. Hvis blikket rettes mod et ædelt formål, vil det blive klart og tillidvækkende. Det udtryksfulde ansigt og det talende blik vil vidne om det menneskes uplettede karakter, som elsker og ærer Guds ord. Men jøderne på Kristi tid skelnede ikke noget af alt dette. Den befaling, der var givet Moses, blev fordrejet dertil, at lovens forskrifter skulle bæres på mennesket selv. Derfor blev de skrevet på pergamentstrimler og på en iøjnefaldende måde bundet om hovedet og håndledene. Men Guds lov fik ikke af denne grund et fastere greb om sindet og hjertet. Pergamentstrimlerne blev kun båret som værdighedstegn for at tiltrække sig opmærksomhed. Det var meningen, at de skulle give den, der bar dem, et fromt udseende, som kunne vække folkets ærbødighed. Jesus rettede et slag mod dette tomme hykleri: