"But all their works they do for to be seen of men: they make broad their phylacteries, and enlarge the borders of their garments, and love the uppermost rooms at feasts, and the chief seats in the synagogues, and greetings in the markets, and to be called of men, Rabbi, Rabbi. But be not ye called Rabbi: for one is your Master, even Christ; and all ye are brethren. And call no man your father upon the earth: for One is your Father, which is in heaven. Neither be ye called master: for One is your Master, even Christ." In such plain words the Saviour revealed the selfish ambition that was ever reaching for place and power, displaying a mock humility, while the heart was filled with avarice and envy. When persons were invited to a feast, the guests were seated according to their rank, and those who were given the most honorable place received the first attention and special favors. The Pharisees were ever scheming to secure these honors. This practice Jesus rebuked.

Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; thi de gør deres bederemme brede og kvasterne på de res kapper store. Og de ynder den øverste plads ved gæstebuddene og de fornemste sæder i synagogerne, at lade sig hilse på torvene og blive kaldt rabbi af folk. Men I skal ikke lade jer kalde rabbi; thi kun én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres fader; thi kun én er jeres Fader, han, som er i Himlene. Ej heller skal I lade jer kalde førere; thi kun en er jeres fører, Kristus. På en så tydelig måde afslørede Frelseren den egoistiske ærgerrighed, der altid stræbte efter storhed og magt, der bar en falsk ydmyghed til skue, medens hjertet var fuldt af gerrighed og misundelse. Når mennesker blev bedt til et gæstebud, blev de bragt til sæde efter deres rang, og de, som fik de mest ærefulde pladser, blev betjent med størst opmærksomhed og sær lige gunstbevisninger. Farisæerne var altid ivrige efter at sikre sig denne ære. Jesus dadlede denne fremgangsmåde.