How was Christ to bring these poor souls where Satan would not gain over them a decided victory? How could He show that a mere profession of discipleship did not make them disciples, or insure them a place in His kingdom? How could He show that it is loving service, true humility, which constitutes real greatness? How was He to kindle love in their hearts, and enable them to comprehend what He longed to tell them?

Hvordan skulle Kristus føre disse stakkels sjæle derhen, hvor Satan ikke kunne vinden og en afgørende sejr over dem? Hvordan kunne han vise dem, at det ikke gjorde dem til disciple blot at bekende sig som disciple, eller at dette ikke sikrede dem en plads i hans rige. Hvordan skulle han kunne vise dem, at det er i kærligt tjenersind og sand ydmyghed, at ægte storhed består. Hvordan skulle han vække kærligheden til live i deres hjerter og gøre det muligt for dem at forstå det, som han længtes efter at sige dem?