The first impulse of the disciples was to go to Him; but He had bidden them tarry there, watching unto prayer. When Jesus came to them, He found them still sleeping. Again He had felt a longing for companionship, for some words from His disciples which would bring relief, and break the spell of darkness that well-nigh overpowered Him. But their eyes were heavy; "neither wist they what to answer Him." His presence aroused them. They saw His face marked with the bloody sweat of agony, and they were filled with fear. His anguish of mind they could not understand. "His visage was so marred more than any man, and His form more than the sons of men." Isa. 52:14.


Den Store Mester kapitel 74. 471.     Fra side 690 i den engelske udgave.tilbage

Getsemane

Disciplenes første indskydelse var at gå hen til ham; men han havde sagt, at de skulle vente på ham dér, og at de skulle våge og bede. Da Jesus kom hen til dem, fandt han dem stadig sovende. Atter havde han følt længsel efter sine venner, efter nogle ord fra sine disciple, som kunne bringe ham lindring og bryde den mørkets trolddom, der var lige ved at tage magten fra ham. Men deres øjne var blevet tunge, "og de vidste ikke, hvad de skulle svare ham". De vågnede ved, at han var dem nær. På hans ansigt så de mærker af dødsangstens blodige sved, og de blev fulde af frygt. De forstod ikke hans sjælekval. "Så umenneskelig ussel så han ud, han lignede ej menneskenes børn." Es. 52,14.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.