Behold Him contemplating the price to be paid for the human soul. In His agony He clings to the cold ground, as if to prevent Himself from being drawn farther from God. The chilling dew of night falls upon His prostrate form, but He heeds it not. From His pale lips comes the bitter cry, "O My Father, if it be possible, let this cup pass from Me." Yet even now He adds, "Nevertheless not as I will, but as Thou wilt."

Betragt ham, medens han overvejer den pris, der må betales for menneskers sjæl. I sin kval klamrer han sig til den kolde jord som for at hindre sig selv i at lade sig drage længere bort fra Gud. Nattens iskolde dug falder på hans udstrakte skikkelse, men han lægger ikke mærke til det. Fra hans blege læber lyder dette angstfulde råb: "Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi." Men selv nu tilføjer han: "Dog ikke, som jeg vil, men som du vil."