The Sanhedrin had pronounced Jesus worthy of death; but it was contrary to the Jewish law to try a prisoner by night. In legal condemnation nothing could be done except in the light of day and before a full session of the council. Notwithstanding this, the Saviour was now treated as a condemned criminal, and given up to be abused by the lowest and vilest of humankind. The palace of the high priest surrounded an open court in which the soldiers and the multitude had gathered. Through this court, Jesus was taken to the guardroom, on every side meeting with mockery of His claim to be the Son of God. His own words, "sitting on the right hand of power," and, "coming in the clouds of heaven," were jeeringly repeated. While in the guardroom, awaiting His legal trial, He was not protected. The ignorant rabble had seen the cruelty with which He was treated before the council, and from this they took license to manifest all the satanic elements of their nature. Christ's very nobility and godlike bearing goaded them to madness. His meekness, His innocence, His majestic patience, filled them with hatred born of Satan. Mercy and justice were trampled upon. Never was criminal treated in so inhuman a manner as was the Son of God.

Sanhedrin havde dømt Jesus skyldig til døden, men det var i modstrid med den jødiske lov at forhøre en fange om natten. En lovmæssig dom kunne kun afsiges ved dagens lys og i overværelse af det fuldtallige råd. På trods af dette blev Frelseren nu behandlet som en dødsdømt forbryder og overgivet til de laveste og sletteste menneskers mishandlinger. Ypperstepræstens palads var bygget uden om en åben gård, hvor soldaterne og mængden havde samlet sig. Jesus blev ført til vagtstuen gennem denne gård, og fra alle sider blev han mødt med hånsord, fordi han hævdede at være Guds Søn. Hans egne ord: at "sidde ved Kraftens højre hånd" og at "komme på himmelens skyer", blev gentaget med hån og spot. Medens han i vagtstuen afventede sin lovmæssige domfældelse, var han uden beskyttelse. Den uvidende pøbel havde set, med hvilken grusomhed han var blevet behandlet foran rådet, og dette benyttede de til frit at give udtryk for alle de djævelske tilbøjeligheder i deres natur. Selve Kristi ædle optræden og guddommelige holdning drev dem til raseri. Hans sagtmodighed, hans uskyldighed og hans majestætiske tålmodighed fyldte dem med et had, der var Satans værk. Barmhjertighed og retfærdighed blev trådt i støvet. Aldrig var nøgen forbyder blevet behandlet på en så umenneskelig måde, som Guds Søn blev det.