Priests and rulers forgot the dignity of their office, and abused the Son of God with foul epithets. They taunted Him with His parentage. They declared that His presumption in proclaiming Himself the Messiah made Him deserving of the most ignominious death. The most dissolute men engaged in infamous abuse of the Saviour. An old garment was thrown over His head, and His persecutors struck Him in the face, saying, "Prophesy unto us, Thou Christ, Who is he that smote Thee?" When the garment was removed, one poor wretch spat in His face.

Præster og rådsherrer glemte deres embedsmæssige værdighed og overøste Guds Søn med hæslige skældsord. De hånede ham på grund af hans herkomst. De erklærede, at hans formastelighed ved at erklære sig for at være Messias fortjente den mest vanærende død. De mest tøjlesløse mænd gav sig til at mishandle Frelseren på den skændigste måde. Et gammelt klædningsstykke blev kastet over hovedet på ham, og hans forfølgere slog ham i ansigtet og sagde: "Profetér for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?" Da klædet atter blev fjernet, var der en usling, som spyttede ham i ansigtet.