Satan led the cruel mob in its abuse of the Saviour. It was his purpose to provoke Him to retaliation if possible, or to drive Him to perform a miracle to release Himself, and thus break up the plan of salvation. One stain upon His human life, one failure of His humanity to endure the terrible test, and the Lamb of God would have been an imperfect offering, and the redemption of man a failure. But He who by a command could bring the heavenly host to His aid--He who could have driven that mob in terror from His sight by the flashing forth of His divine majesty--submitted with perfect calmness to the coarsest insult and outrage.

Satan førte selv an i den grusomme skares mishandling af Frelseren. Han stræbte efter, hvis det lod sig gøre, at udæske ham til at gøre gengæld eller til at gøre et mirakel for at befri sig og således gøre en ende på frelsesplanen. Blot en enkelt plet på hans liv som menneske, eller hvis blot han i sin menneskeskikkelse en eneste gang havde svigtet i at udholde den frygtelige prøve, så ville Guds Lam have været et ufuldkomment offer, og menneskets frelse ville ikke blive opnået. Men han, som på sit bud kunne kalde de himmelske hærskare til hjælp for sig selv han, som kunne have drevet denne hob i rædsel fra sin nærhed ved at lade sin guddommelige majestæt stråle han fandt sig med fuldkommen ro i de groveste krænkelser og mishandlinger.