Pilate was startled. He had no correct idea of Christ and His mission; but he had an indistinct faith in God and in beings superior to humanity. A thought that had once before passed through his mind now took more definite shape. He questioned whether it might not be a divine being that stood before him, clad in the purple robe of mockery, and crowned with thorns.

Pilatus blev forfærdet. Han havde ingen korrekt forestilling om Kristus og hans kald; men han havde en ubestemt tro på Gud og på væsener, der stod over menneskene. Der var en tanke, der engang havde strejfet hans sind, og som nu tog mere fast form. Han stillede sig selv det spørgsmål, om det ikke var muligt, at det var et guddommeligt væsen, der stod foran ham, iført den parodiske purpurkappe og kronet med torne.