In the thick darkness, God veiled the last human agony of His Son. All who had seen Christ in His suffering had been convicted of His divinity. That face, once beheld by humanity, was never forgotten. As the face of Cain expressed his guilt as a murderer, so the face of Christ revealed innocence, serenity, benevolence,--the image of God. But His accusers would not give heed to the signet of heaven. Through long hours of agony Christ had been gazed upon by the jeering multitude. Now He was mercifully hidden by the mantle of God.


Den Store Mester kapitel 78. 516.     Fra side 753 i den engelske udgave.tilbage

Golgata

I dette tætte mørke skjulte Gud sin tilstedeværelse. Han gør mørket til sit telt og skjuler sin herlighed for menneskers øjne. Gud og hans hellige engle var ved siden af korset. Faderen var hos sin Søn. Dog åbenbarede han ikke sin nærværelse. Hvis hans herlighed havde strålet fra skyen, ville enhver menneskelig tilskuer være gået til grunde. Og i denne frygtelige stund skulle Kristus ikke blive trøstet ved Faderens nærværelse. Han trådte vinpersen alene, og af folket var der ingen hos ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.