When the darkness lifted from the oppressed spirit of Christ, He revived to a sense of physical suffering, and said, "I thirst." One of the 755 Roman soldiers, touched with pity as he looked at the parched lips, took a sponge on a stalk of hyssop, and dipping it in a vessel of vinegar, offered it to Jesus. But the priests mocked at His agony. When darkness covered the earth, they had been filled with fear; as their terror abated, the dread returned that Jesus would yet escape them. His words, "Eloi, Eloi, lama sabachthani?" they had misinterpreted. With bitter contempt and scorn they said, "This man calleth for Elias." The last opportunity to relieve His sufferings they refused. "Let be," they said, "let us see whether Elias will come to save Him."

Ved den niende time spredtes mørket over folket, men stadig indhyllede det Frelseren. Det var som et symbol på den kval og rædsel, der knugede hans sjæl. Intet blik kunne trænge igennem det mørke, der omgav korset, og ingen kunne trænge ind i det endnu dybere mørke, der indhyllede Kristi lidende sjæl. Det var, som om de heftige lynglimt blev slynget imod ham, medens han hang på korset. Da "råbte Jesus med høj røst og sagde: Eli! Eli! Lema sabaktania" "Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig" Da det ydre mørke sænkede sig over Frelseren, var der mange, som udbrød: Himmelens hævn rammer ham. Guds vredes tordenkiler slynges imod ham, fordi han gjorde krav på at være Guds Søn. Mange af dem, der troede på ham, hørte hans fortvivlede råb. Håbet svigtede dem. Hvis Gud havde forladt Jesus, hvad havde så hans disciple at stole på Da mørket lettede fra Kristi sønderknuste sjæl, vågnede en følelse af fysisk lidelse, og han sagde: "Jeg tørster!" En af de romerske soldater, der følte medlidenhed ved synet af de indtørrede læber, tog en svamp og stak den på en isopstængel, dyppede den i et kar med eddike og rakte den op til Jesus. Men præsterne gjorde nar af hans kval. Da mørket sænkede sig aver jorden, var de blevet forskrækkede, men da skrækken blev mindre, vendte frygten for, at Jesus skulle undkomme fra dem, atter tilbage. Hans ord: "Eli! Eli ! Lema sabaktania" havde de givet en forkert fortolkning. Med den bitreste foragt og hån sagde de: "Han kalder på Elias." De afslog at benytte den sidste lejlighed til at lindre hans lidelser. "Bi lidt!" sagde de. "Lad os se, om Elias kommer for at frelse ham!"