Never before had the earth witnessed such a scene. The multitude stood paralyzed, and with bated breath gazed upon the Saviour. Again darkness settled upon the earth, and a hoarse rumbling, like heavy thunder, was heard. There was a violent earthquake. The people were shaken together in heaps. The wildest confusion and consternation ensued. In the surrounding mountains, rocks were rent asunder, and went crashing down into the plains. Sepulchers were broken open, and the dead were cast out of their tombs. Creation seemed to be shivering to atoms. Priests, rulers, soldiers, executioners, and people, mute with terror, lay prostrate upon the ground.

Aldrig før havde jorden været vidne til noget sådant. Skaren stod som lammet og stirrede med tilbageholdt åndedræt på Frelseren. Atter sænkede mørket sig over jorden, og der hørtes en dump buldren, som mindede om stærk torden. Så kom der et voldsomt jordskælv. Folk blev kastet omkring imellem hinanden. Nu fulgte der den vildeste forvirring og bestyrtelse. I de omkringliggende bjerge revnede klipperne og faldt med brag ned på sletterne. Gravene åbnede sig, og de døde blev kastet ud fra deres gravkamre. Det var, som om det skabte syntes at blive rystet til atomer. Præsterne, rådsherrerne, soldaterne, bødlerne og hele folket kastede sig ned på jorden, målløse af rædsel.