From the fall of Jerusalem the thoughts of Jesus passed to a wider judgment. In the destruction of the impenitent city He saw a symbol of the final destruction to come upon the world. He said, "Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us. For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry?" By the green tree, Jesus represented Himself, the innocent Redeemer. God suffered His wrath against transgression to fall on His beloved Son. Jesus was to be crucified for the sins of men. What suffering, then, would the sinner bear who continued in sin? All the impenitent and unbelieving would know a sorrow and misery that language would fail to express.

Fra Jerusalems fald vandrede Jesu tanker videre frem til den større dom. I ødelæggelsen af den ugudelige by så han et symbol på den endelige ødelæggelse, der skulle ramme verden. Han sagde: "Da skal man give sig til at sige til bjergene: Fald over os! og til højene: Skjul os! Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne!" Ved det grønne træ hentydede Jesus til sig selv, den skyldfri Frelser. Gud tillod, at hans vrede over overtrædelserne ramte hans elskede Søn. Jesus skulle korsfæstes for menneskers synd. Hvilken lidelse ville så ikke den synder komme til at bære, som blev ved med at synde. Alle de, som ikke omvendte sig og ikke troede, ville komme til at opleve en sorg og elendighed, som der ikke findes ord for.